Årsager til ludomani

Ludomani udvikles hurtigere i dag

Der kan være mange årsager til, at visse spillere udvikler ludomani. Pengespil er blevet lettere tilgængelige for alle spillere, efter spillemarkedet blev liberaliseret med den nye spillelov i 2012. Den nye teknologi og den massive markedsføring har i denne forbindelse været medvirkende til, at det er blevet lettere, hurtigere og mere fleksibelt at komme i gang med at spille om penge. I denne forbindelse er det naturligvis ikke sikkert, at der er én enkelt årsag til, at visse spillere udvikler ludomani, idet det som oftest er således, at det er en kombination mellem flere forskellige faktorer, der udløser den egentlige afhængighed af pengespil.

På denne side kan du læse om årsagerne til ludomani. Vi har samlet de bedste tips og info fra Center for Ludomani. Føler du, at du er i risiko for at blive ludoman, kan du altid anonymt kontakte Center for Ludomani.

Ludomaniforeningen er ikke en del af Center for Ludomani, men støtter blot virksomheden.

0
danskere er ludomane.

Større risiko ved enspændere

Årsagerne til ludomani inddeles som oftest under kategorierne arvelige forhold, sociale forhold, individuelle forhold og ydre påvirkninger. En årsag kan således være, at man arver afhængigheden af spil fra sine forældre eller andre i familien. Det kan også være, at der er flere i samme omgangskreds som en selv, der lider af ludomani, lige såvel som at det kan være individuelle faktorer, såsom at man prøver at flygte fra en depression eller søger spænding, der udløser spilleafhængigheden. Samtidig hermed kan det være grundet kognitive fejlslutninger, at man udvikler afhængighed af spil, idet de egentlige vinderchancer overvurderes eksempelvis grundet ydre påvirkninger i form af markedsføringen af spil.

Der ses i øvrigt tendenser til, at der er større risiko for, at en udsat spiller udvikler ludomani, når vedkommende spiller alene, eksempelvis på internettet eller ved en fysisk spilleautomat, end når spilleren er sammen med sine pårørende. Her er der nemlig ingen pårørende til at sige stop, såfremt spillet tager overhånd. Ligeledes er der en øget risiko forbundet med at spille hurtige spil. Dette vil sige spil, hvor der går kort tid fra, at der laves en indsats, til at spilleren får en tilbagemelding om tab eller gevinst. Dette skyldes netop, at den udsatte spiller ofte vil påbegynde et nyt spil, så snart det hurtige resultat er givet, idet tankegangen dermed er, at det tabte beløb kan blive indhentet igen gennem et nyt spil.

Din alder er ligegyldig for ludomani

Når man spiller på internettet, er størstedelen af alle spil hurtige, samtidig med, at man som oftest spiller alene, når det er via et online casino. Når der spilles på internettet er der dermed store risici for, at udsatte spillere ikke kan kontrollere spilforbruget. Det er ligeledes blevet lettere at skjule sit spilforbrug, nu hvor det er muligt at spille på de danske casinoer på internettet. Her er der mulighed for at spille døgnet rundt, og visse personer vil desuden have svært ved at forholde sig til, hvor mange penge, der i realiteten er brugt på spillet, idet det for visse personer kan føles som fiktive penge, når der spilles foran en computer.

 

Ydermere viser forskning, at den pågældende spillers alder ligeledes er af afgørende betydning for risikoen for at udvikle ludomani. I denne forbindelse viser det sig, at jo yngre man er, når man starter på at spille, jo større er risikoen for at udvikle afhængighed af spil.

88
88% af ludomaner er mænd
75
75% i ROFUS-registret er mænd
82
82% har prøvet at spille om penge