behandling af ludomani

Ludomani kan behandles

Ludomani kan behandles med psykoterapeutiske principper eller såkaldt kognitiv adfærdsterapi. Ved behandling af ludomani lægges der først særligt vægt på at opstille uheldige og urealistiske scenarier om chancen for at vinde, hvorefter disse erstattes med mere sunde og realistiske opfattelser.

Derudover er det muligt at behandle ludomanien på medicinær vis. Dette vil som oftest være nødvendigt, hvis ludomanien er udløst af en depression, hvor spillet bruges til at flygte fra de depressive tanker. Såfremt dette er tilfældet, vil det være nødvendigt at kombinere den medicinære behandling med kognitiv terapi.

På denne side kan du læse om behandling af ludomani. Vi har samlet de bedste tips og info fra Center for Ludomani. Føler du, at du er i risiko for at blive ludoman, kan du altid anonymt kontakte Center for Ludomani.

Ludomaniforeningen er ikke en del af Center for Ludomani, men støtter blot virksomheden.

0
danskere er ludomane.

Kontakt ludomanilinjen

Behandlingen foregår hovedsageligt individuelt, men det er ligeledes muligt at komme i gruppebehandling med andre, som har de samme problemer. Behandlingen foretages af psykologer med speciale i ludomanibehandling. Som oftest vil pårørende også blive tilbudt behandling, idet man er bevidst omkring, at ludomani ligeledes kan have væsentlige konsekvenser og stor indflydelse på de pårørende. For par, hvor den ene part har ludomani, tilbydes der dermed samtaler med fokus på ludomanien i parforhold. Disse samtaler kan både foregå individuelt såvel som sammen med spilleren.

Du kan komme i behandling for ludomani, hvis du eksempelvis kontakter Ludomanilinjen og opgiver visse personlige oplysninger. Det er ikke et krav, at man kommer i behandling, dersom man kontakter Ludomanilinjen, og man kan som følge heraf således også kontakte Ludomanilinjen, hvis man blot har spørgsmål eller brug for en samtale. Ønsker man at komme i behandling, kan man blandt andet blive henvist til Dansk Ludomani Behandling, hvor behandlingsforløbet er inddelt i seks forskellige behandlingstrin.

Sådan foregår behandlingen

Første trin indebærer, at ludomanen bliver kontaktet af en psykolog fra Dansk Ludomani Behandling, som spørger ind til spillerens situation og derigennem indsamler information vedrørende den spilafhængiges behov og ønsker for at komme i behandling. Dernæst indledes trin to, hvor spilleren bliver indkaldt til en eller to indledende samtaler med henblik på at udlede, hvorvidt det pågældende behandlingstilbud er passende til netop denne person. Her er formålet også at tilrettelægge en behandling, som passer så godt som muligt til vedkommende.

Herefter begynder den egentlige behandling. Tredje trin strækker sig over 12 uger, hvor ludomanen kommer til en samtale med sin behandler én gang om ugen. Her vil der særligt være fokus på vedkommendes personlige motivation for at komme ud af ludomanien. Under fjerde trin er der særligt fokus på de adfærdsmæssige ændringer, der skal til for at blive fri fra spilafhængigheden, således at der her er fokus på ludomanens handlemønstre, hvor vedkommende særligt skal arbejde med at undgå, at lysten og trangen til at spille fremkaldes.

I forbindelse med trin fem skal der arbejdes med ludomanens tankesæt. Her er der endvidere fokus på at give ludomanen et realistisk syn på, hvilke konsekvenser der er forbundet med at være afhængig af spil. Dertil er der ligeledes fokus på, at personen skal have et mere realistisk syn på chancerne for at vinde pengegevinster. Afslutningsvis indledes trin seks, hvor behandlingen udfases, og hvor der primært er fokus på at forebygge eventuelle tilbagefald.

 

Alle tal og statistikker er fra Center for Ludomani, Danmarks Statistik og Danske Spil.

88
88% af ludomaner er mænd
75
75% i ROFUS-registret er mænd
82
82% har prøvet at spille om penge